Når du kaster dig ud i sous vide, vakuumpakker du blot kød, grøntsager eller fisk i en pose og sænker den ned i et vandbad. Temperaturen i vandbadet har du på forhånd indstillet, så den passer til den ønskede temperatur, du ønsker for den specifikke madvare.
Lad os give et eksempel: Hvis du normalt tilbereder din roastbeef, til den når en kernetemperatur på 56°C, skal du indstille din sous vide til 56°C. Som du nok allerede har regnet ud, tilbereder du altså dine madvarer ved en markant lavere temperatur, end du er vant til. (Læs også hvordan du griller en lækker roastbeef)
Hvis du vil tilberede roastbeef’en i ovn eller på grill, skal den normalt tilberedes på mellem 170°C og 200°C, og så tages ud af ovn eller grill, når den ønskede kernetemperatur er opnået. Men med en sous vide tilbereder du altså madvaren ved den temperatur, du ønsker at opnå. Derfor skal madvarer ved sous vide-tilberedning også have længere tid end tilberedning på grill, i ovn eller på pande.
5 gode grunde til at tilberede kød med sous vide
Vi har nu brugt tid på at fortælle om de fantastiske egenskaber ved en sous vide, og måske sidder du nu og tænker ”Men hvorfor er det smart at tilberede mad i et vandbad under lave temperaturer i længere tid?” eller ”Får de tilberedte madvarer overhovedet en stegeskorpe?”. Lad os starte med første spørgsmål.
Når du tilbereder din mad i sous vide, bliver alt saft, kraft og smag bibeholdt modsat andre tilberedningsmetoder. Hér vil en del af især saften nemlig forsvinde. Derudover ændres strukturen også i kød og grøntsager under sous vide, hvilket betyder, du får et utroligt mørt stykke kød eller grøntsager, som nærmest smelter på tungen.
Med en sous vide får dit kød og dine grøntsager dog ikke en stegeskorpe, men det er netop dét, du kan give det på en grill bagefter. Når f.eks. din roastbeef er blevet tilberedt i sous vide, tager du den op og smider den kort på grillen for at give den stegeskorpe. På den måde er du garanteret et lækkert stykke grillkød, der, udover at være utroligt mørt, også har smagen af grill.
Her er vores 5 gode argumenter for, hvorfor du bør bruge Sous Vide:
- Præcis temperaturkontrol: Sous vide-teknikken giver mulighed for præcis temperaturkontrol, hvilket betyder, at kødet kan tilberedes til præcis den ønskede temperatur uden risiko for overtilberedning eller undertilberedning.
- Saftigt og mørt kød: Sous vide-teknikken er kendt for at producere saftigt og mørt kød. Ved at tilberede kødet i en vandbad, kan man forsegle smag og saft inde i kødet, hvilket resulterer i et mere mørt og saftigt produkt.
- Fleksibilitet: Sous vide-teknikken giver mulighed for at tilberede forskellige typer kød med forskellige tilberedningstider, samtidig med at bevare smag og tekstur. Det gør det lettere at tilberede et stort udvalg af kød på samme tid.
- Tidsbesparelse: Selvom sous vide-tilberedning tager længere tid end andre metoder, såsom grill eller ovn, kan du spare tid ved at du kan forberede kødet på forhånd og lade det tilberede i vandbadet i den ønskede tid, uden at skulle overvåge eller vende kødet.
- Nem og pålidelig tilberedning: Sous vide-teknikken er en nem og pålidelig måde at tilberede kød på. Når kødet først er placeret i vandbadet, skal man blot vente på, at det tilberedes til den ønskede temperatur. Der er ingen risiko for, at kødet bliver tørt eller brændt på, da det bliver tilberedt i et vandbad med en nøjagtig temperaturkontrol.
Disse er blot nogle af de argumenter for, hvorfor du bør stege kød med en sous vide. Sous vide-teknikken er en innovativ og praktisk måde at tilberede kød på, der kan hjælpe med at producere lækre, saftige og møre retter hver gang.
Det er lækkert at kombinere grill og sous vide – se her