Grilludstyr
Filtrér søgning
Nulstil alle
Produkttype
Nulstil
  • (11)
  • (2)
  • (1)
Lagerstatus
Nulstil
  • (3)
  • (0)
Vis kun
Nulstil
  • (5)
Pris
Nulstil
75
75
895
895
75kr.895kr.
Vis:
36
produkter1 - 14 af 14
Visning:
Sortér:
Anbefalet

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan bruges et stegetermometer?

    Spidsen af termometret skal placeres i midten af kødet for at få det mest præcise måleresultat. Det er en god ide at stikke det ind fra siden (og ikke oppefra og ned), så du undgår at termometret rammer grillristen.

  2. Hvilket stegetermometer skal man vælge?

    Er du nybegynder, kan du vælge et mere simpelt stegetermometer til at komme i gang. Omvendt kan du også hoppe ud i en af de mere avancerede modeller, som uden tvivl vil gøre madlavningen sjovere.

  3. Skal et stegetermometer med i ovnen?

    Sæt selve spidsen ned i kødet, men træk 'fjernbetjeningen' ud igennem luftspjældet, hvis dit termometer altså har sådan et.

  4. Kan et stegetermometer springe?

    Det bør ikke kunne lade sig gøre. Stegetermometre er lavet til at kunne udholde meget høje temperaturer.

  5. Hvad er det bedste stegetermometer?

    Det kommer an på hvad du foretrækker. Der er nemlig ikke ét stegetermometer som er det bedste på markedet. Nogle vil helst have et simpelt stegetermometer uden for mange dikkedarer, og her vil et manuelt stegetermometer være bedst. For andre er det vigtigt at have alle de nyeste funktioner, og så er er trådløst stegetermometer med digitalt display det rigtige valg. 

Hvilke fordele er der ved at anvende et stegetermometer?


Med et stegetermometer sikrer du at maden tilberedes ved den helt rette temperatur. På den måde bliver kødet præcis som du vil have det, og du undgår at det fx bliver rødt indeni.


Mange af de stegetermometre du kan købe i dag, giver også automatisk besked når kødet skal vendes, og kan kobles sammen med din smartphone, så du nemt kan holde øje med temperaturen ude ved grillen. 


Det betyder altså at du kan tilberede resten af maden inde i køkkenet imens kødet steger færdigt ude på grillen – uden at skulle bekymre dig om at det brænder på. 


Hvilke typer stegetermometre findes der?


Stegetermometre kan inddeles i fire kategorier. 


Manuelle stegetermometre


Et manuelt stegetermometer er fint hvis du blot har brug for at tjekke temperaturen på kødet, og ikke gider bøvle med forskellige indstillingsmuligheder eller tilslutte det din smartphone. 


Mange af de manuelle stegetermometre har markeringer der angiver den ideelle stegetemperatur for forskellige typer for kød. På den måde kan du fx se hvor længe du skal stege fjerkræ, oksekød eller lam. 


Selvom et manuelt stegetermometer er nemt at bruge, har det altså alle de funktioner du har brug for. Og så giver det en præcis måling af temperaturen.


Digitale stegetermometre


Med et digitalt stegetermometer vises temperaturen på et display, hvilket giver en hurtig og præcis aflæsning.


På mange digitale stegetermometre kan du også indstille kødtype, temperatur og tilberedningsgrad, så kødet bliver som du bedst kan lide det. 


Desuden giver termometret ofte besked når maden er færdig og klar til servering. Så bliver det ikke meget nemmere. 


Trådløse stegetermometre


En del af de digitale stegetermometre der sælges i dag, er også trådløse. Et trådløst stegetermometer har den fordel at du kan holde øje med temperaturen på kødet uden at være til stede ved grillen. 


Det kan være en hjælp i mange situationer: 


  • Når du griller mad sidst på sæsonen, og det er småkoldt udenfor
  • Når du vil tilberede andet mad inde i køkkenet, og følge med i temperaturen imens kødet passer sig selv på grillen


Ligesom et digitalt stegetermometer er det trådløse stegetermometer ofte udstyret med en masse smarte funktioner, så du ikke skal tænke på noget som helst. 


Infrarøde stegetermometre


Et infrarødt stegetermometer måler temperaturen ved at udsende infrarøde stråler. Det giver mange fordele: 


  • Ingen mærker i kødet
  • Lynhurtig temperaturmåling
  • Kan også måle temperaturen på ujævne overflader
  • Velegnet til at måle temperaturen på din pizzasten så du ved præcis hvornår den er klar
  • Kan typisk måle meget høje temperaturer


Et infrarødt stegetermometer er nemt at bruge og har et display hvor du kan aflæse temperaturen. 


Hvilket stegetermometer skal du vælge?


Alle de stegetermometre du kan købe gennem Davidsen, kan det de skal – nemlig at måle temperaturen på den mad du tilbereder. 


Om du skal vælge det ene eller det andet stegetermometer, kommer altså meget an på hvad der falder i din smag. 


Nogle foretrækker et simpelt stegetermometer uden for mange dikkedarer, mens andre godt kan lide teknologi og vil have de nyeste funktioner. 


Her er nogle af de ting du bør kigge efter når du skal vælge et stegetermometer. 


  • Præcision – det skal give en nøjagtig temperaturvisning uden for store afvigelser.
  • Brugervenlighed – det skal være nemt at bruge. Fx skal nålen være nem at placere i kødet.
  • Funktioner – du skal tage stilling til hvad det skal kunne. Har du blot brug for at aflæse temperaturen, eller vil du have en digital grillassistent med fx nedtælling, alarm og wi-fi?


Vi har stegetermometre fra flere af de anerkendte mærker – bl.a. Weber og Char-broil. 


Hvordan anvender du et stegetermometer?


De fleste stegetermometre er nemme at bruge. Det første skridt er at sætte nålen ned i kødet. Her er det vigtigt at placere den rigtigt. Nålen skal ramme midten af kødet, og stikkes ind fra siden – ellers kommer der synlige huller fra oven, og du risikerer at ramme ned i underlaget. 


Det er også vigtigt at nålen ikke får kontakt med ben og fedtlommer. 


Når du har placeret nålen rigtigt i kødet, er det bare at vente til det har opnået den ønskede temperatur. 


Den ideelle temperatur afhænger selvfølgelig af hvilken type kød du skal tilberede, og ikke mindst af hvordan du ønsker det stegt. 


Fx anbefaler man at give fjerkræ 75 grader, mens svinekød skal tilberedes ved 70 grader for at blive gennemstegt. 


Du kan finde en oversigt over anbefalede stegetemperaturer her


Når du er færdig med at bruge stegetermometret, er det vigtigt at du rengør det med det samme. Hvis du venter, risikerer du at kødrester sætter sig fast omkring nålen, og overfører bakterier til maden næste gang du griller. 


Mange stegetermometre er vandafvisende og kan altså sagtens tåle at du skyller dem af under rindende vand. Så det skulle ikke være noget problem.


Køb Char-broil og Weber iGrill stegetermometre hos Davidsen


I vores sortiment finder du stegetermometre fra mærkerne Char-broil og Weber. 


Weber tilbyder det såkaldte iGrill stegetermometer, som kan forbindes med din smartphone eller tablet, og give besked når maden er klar til at blive serveret.


Weber iGrill er både digitalt og trådløst. Det vil sige at du får en præcis aflæsning af temperaturen uden at du behøver at være til stede ved grillen. 


Det smarte stegetermometer fås i tre forskellige udgaver: 


  • iGrill Mini 
  • iGrill 2
  • iGrill 3


Både iGrill Mini og iGrill 2 kan bruges med alle Weber grill, hvorimod iGrill 3 kun passer til Weber Genesis II og Spirit II gasgril. 


Derudover er der forskel på batterilevetiden. iGrill Mini kan fx holde batteri i 150 timer, iGrill 2 i 200 timer og iGrill 3 i 250 timer. Batterilevetiden er altså blevet gradvis bedre med hver opgradering. 


Hvor mange stykker kød kan du måle temperaturen på med Weber iGrill stegetermometer?


Det afhænger af hvilken model du vælger. iGrill 2 og 3 kan måle temperaturen på op til fire stykker kød, mens iGrill Mini kun kan benyttes med én temperaturmåler.


Alle har samme rækkevidde – nemlig 45 meter - og kan måle temperaturer op til 380 grader. 


Bestil dit stegetermometer online.