For mange mænd og/eller kvinder er grillen et værktøj i forbindelse med madlavningen, som man ligeledes har et særligt forhold til. Når måltidet skal være bare lidt smartere, er det grillen, man tager frem, og for mange er grillen da også et symbol på sol og sommer.

 

Men som med alle andre madlavningsredskaber er det også vigtigt, at man husker at holde grillen ren og funktionsdygtig, og i særdeleshed når det omhandler grillen, kan netop dette hurtigt blive noget, man ikke tager så højtideligt, idet grillen jo ikke står og fylder på køkkenbordet.

 

Stålbørsten holder risten ren

Når man ejer en grill, ejer man (forhåbentlig) også en stålbørste. Denne bruger man hver gang, man er færdig med at bruge grillen, og den benyttes til at holde gamle madrester og andet skidt væk fra den overflade, man steger maden på. Det er ikke raketvidenskab, at man ved, man skal have en stålbørste, men når den eksempelvis bliver slidt ned, er det vigtigt, at man derved husker at anskaffe sin en ny – og dette er selvfølgelig uanset, om man har en kul- eller gasgrill.

 

Som alternativ til stålbørsten kan man også benytte sig af en stålsvamp eller –skraber, men i praksis har det dog vist sig at være væsentligt nemmere at benytte en stålbørste.

 

Ovn-/grillrens tager det meste

Det er dog ikke altid nok at benytte en stålbørste til at rengøre grillen, og derfor må man også som grillejer indse, at man er nødsaget til også at benytte sig af grillrens, når man rengør sin grill. Med ovn-/grillrens kan man nemlig få de urenheder og madrester med, som ikke forsvinder, når man bare bruger sin stålbørste.

 

Mange mener, at det er nok blot at tænde grillen og varme risten op, men skal man være på den helt sikre side, er det nødvendigt også at bruge ovn-/grillrens. Det er ikke nødvendigt at benytte grillrens hver eneste gang, man rengører sin grill, men det anbefales dog, at man med jævne mellemrum gør det ekstra og får gjort grillen helt ren.

 

I forbindelse med rengøringsmidler til grillen er det også utrolig vigtigt at huske, at man ikke kan benytte alle kemikalier, idet flere af disse kan være sundhedsskadelige og/eller ødelægge smagen i maden. Derfor anbefales det altid kun at benytte en decideret ovn- og grillrens, da denne er sammensat efter anvendelsesformålet og derfor ikke indeholder kemikalier eller grundstoffer, som ikke går godt i spænd med madlavning.